Af Asta Wehlmann, Frederik Flintegaard, Andreas Ejersbo, Christoffer Møller og Hannah Mørkøre, DMJX
I udkanten af Randers by, hvor Randersbro indsnævrer den pulserende motorsvejstrafik og danner overgang til den kronjyske storby, ligger radiostationen ABC. En radiostation som med et par navneændringer og kursændringer har ageret facilitator for ny musik og nyheder som lokalradio i 33 år
Når man træder ind i den bunkerlignende bygning, spreder duften af kaffe sig i hele lokalet. Ude i køkkenet står adskillige kaffemaskiner klar til de kaffetrængende ansatte. Den ydmyge indretning med plastikdug og plastikblomster på bordene virker anonym. Det er ikke indretningen, der er blevet gjort mest ud af, men alligevel spreder en hyggelig stemning sig i lokalet.
Påklædningen på stationen er afslappet. Nogle er iført t-shirts, som hylder bands eller koncertminder, mens en anden har malet sine læderstøvler over med 70’ernes velkendte peacetegn og pangfarver. En herre kommer gående i fint jakkesæt og med papirsmappe i hånden, som bryder den afslappede stil. Selvom arbejdspladsen er lille og kompakt, er her meget højt til loftet.
Frihed under ansvar
På Radio ABC er ledelsen flad og der er stor tillid til medarbejderne. Hos dem spiller begrebet ’frihed under ansvar’ en vigtig rolle.
”Vi har ikke noget der hedder barnets første sygedag, fordi hvad gør en enlig mor, hvis hendes barn er syg i tre dage? Familie kommer først, det er vigtigt”, siger Ole Søndergaard, der er radiodirektør for ABC-gruppen, som driver lokalradioer i Jylland. Hos ABC er fleksibilitet vigtigt og derfor får de ansatte muligheden for at arbejde hjemmefra, hvilket kan være med til at skabe et godt og stressfrit arbejdsmiljø.
ABC’s nyhedsoplæser Henriette Klausen er rigtig glad for at arbejde på ABC.
”Det er nogle rigtig dejlige kollegaer. De er altid rare og flinke og åbne”, siger hun. ”Og vi er fuldstændig frie. Der er aldrig nogen der kommer og slår os oven i hovedet, og der er total frihed med alle de nyheder, vi laver”, siger hun. Hun fortæller, at de på ABC alle kender hinanden og mange af dem har været der længe, hvilket betyder, at jargonen er meget afslappet.
”Der er flad ledelse. Ole sidder lige ved siden af mig, så jeg kan jo bare vade lige ind og snakke med ham, hvis der er noget, som jeg er utilfreds med”. Der er med andre ord plads til, at de ansatte kan sige deres ærlige mening.
Nyhedsoverblik med fokus på det lokale
For faste eftermiddagslyttere af Radio ABC er Henriette Klausens stemme velkendt. Hun læser nyhederne op hver time fra kl. 14 til 18.
Hun udvælger, tilrettelægger og indtaler nyhederne selv. Nyhedsoverblikket varer halvandet minut, og prioriteringen er klar.
”Vores nyheder er altid delt op med, at vi tager de lokale historier først og de landsdækkende bagefter. Så jeg prioriterer det lokale højere end det landsdækkende”, fortæller hun.
For Henriette er formålet med nyhedsudsendelserne at have fingeren på pulsen og være først med det nyeste.
”Mit mål, når jeg laver nyheder, er, at når folk kommer hjem om aftenen og ser de landsdækkende nyheder eller hører noget lokalt, så har de hørt det før”.
Samtidig ønsker hun at formidle konstruktive historier.
”Jeg vil gerne lave nogle (historier red.), der er konstruktive og brugbare for lytterne og ikke altid lave negative historier.”
De nationale nyheder får Radio ABC fra nyhedsbureauet Ritzau, mens de selv graver mange af de lokale nyheder frem.
Alle nyheder skal dog forarbejdes, inden de bringes i udsendelserne.
”Vi skriver alle vores nyheder selv. Det er ikke sådan, vi bare læser dem op fra Ritzau. Selv Ritzau-nyhederne er vi jo nødt til at skrive om til radiosprog. Vi omformulerer alle nyheder”.
Med det korte nyhedsoverblik hver time er det dog vanskeligt for Henriette at dykke helt ned i hver enkelt historie.
”Vi er jo ikke som P1 Orientering – vi kan aldrig gå i dybden med en historie. Vil lytterne vide mere, så skal de selv ind og finde noget mere om det”.
Den konkurrenceforvridende mediestøtte
Mediestøtten er et emne, som mange på Radio ABC har en holdning til. Måske netop fordi, at Radio ABC ikke nyder gavn af den.
Men pengene skal jo komme et sted fra, og derfor har Radio ABC et tæt samarbejde med lokale virksomheder, der lægger deres støtte hos radioen i bytte for omtale i form af reklamer og events. Foruden de årlige arrangementer, som GO FM live i Tivoli Friheden og Grenaa Beach Party, fortæller Henrik fra eventafdelingen bl.a. om et halloweenarrangement ved Skanderborg Golfklub, hvor kolleger fra eventholdene skal klæde sig uhyggeligt ud og skræmme golfspillerne.
Alt dette er simpelthen en del af en kommerciel markedsføringsstrategi, der sikrer radioens drift. ”For os handler det om at få det til at gå i nul”, forklarer Henrik.
Og netop det med at få det hele til at gå i nul, når man nu ikke bliver støttet af det offentlige, har Ole Søndergaard, administrerende direktør for Radio ABC-gruppen, en meget klar holdning til. Han bruger det netop overståede kommunalvalg som eksempel:
”Når der er kommunalvalg i Randers, og I går ned og kigger på, hvem der er der. Så vil der være nogle mennesker fra kommunens kommunikationsafdeling, der får løn af kommunen. Mennesker fra P4, løn fra staten. Nogen fra nationalt tv, løn fra staten. Måske én fra TV2-Østjylland, løn fra staten. Nogle fra TV2 News, statsejet. Dagbladejournalister, der får betalt 1/3 af deres løn af staten. Og de eneste der ikke får noget, det er ugebladejournalisterne, og så er det radiofolkene”, siger han, og sørger for at lægge særligt tryk hver gang han bruger ordet staten.
Mere støtte til lokalproduktionerne
Det er tydeligt at mærke på direktøren, at emnet om mediestøtte fylder meget og han har klare holdninger til, hvilke mangler og udfordringer han oplever i den nuværende medieaftale, som han indigneret kalder for “uholdbar og konkurrenceforvridende”.
Søndergaard sidder selv i bestyrelsen for Danske Medier og har derfor en indflydelse på, hvordan dennes medieudspil kan komme til at se ud, når medieaftalen skal genforhandles frem mod 2023.
Han taler passioneret om lokalnyheders vigtighed som et modspil til de nyheder, som tech-giganter som Facebook skubber ud til læseren, der ifølge ham, blot bekræfter det læseren synes i forvejen.
Ikke overraskende er løsningen for ham mere støtte til de lokale produktioner: “Jeg synes man skal gøre det, at man støtter produktion og lokale nyheder, uanset hvordan de produceres med en tredjedel og så kunne du jo støtte nationale nyheder med 20%”.
Hans ræsonnement er, at man i det danske medielandskab i forvejen arbejder meget med erklæringer, der skal vurdere, hvor meget og hvilket arbejde, der kan eller ikke kan støttes. Disse erklæringer vil han overføre til produktionen af nyheder, så man nemt kan opgøre, hvornår en nyhed skal støttes med 20% eller en tredjedel.
Om det lykkedes radiodirektøren at få sit ønske igennem, vil tiden vise, men han fremstår som en mand, der er klar til at gå i kamp for de lokale nyhedsstationer.